Coverfoto – ledighed eller ledighad

Af Rune Engelbreth Larsen

Et kritisk blik på det politiske normskred i beskæftigelsespolitikken, der atter nærmer sig 1800-tallets syn på ledige. Politikere og debattører beskylder ledige for at være »dovne«, »klient-vælgere« og »gøgeunger« …

Har ledige i Danmark udviklet en ny »krævementalitet« og et omfattende »socialt bedrageri«, der lænser samfundet for »en halv Storebæltsbro« om året, sådan som påstandene lyder i den moderne debat?

Beskyldningerne fyger frem og tilbage i pressen, mens stadig mere grænseoverskridende kontrolforanstaltninger og overvågningstiltag, som både syge og raske ledige udsættes for, forbigår de flestes opmærksomhed.

Foredraget tager udgangspunkt i, at beskæftigelsesandelen af den danske befolkning er høj og i realiteten har været stabil fra tiår til tiår det seneste lille halve århundrede, til trods for beskyldninger om dovenskab.

Alligevel er sociale ydelser og lediges vilkår under pres for at fremme »motivationseffekten«, som forskere også kalder »trusselseffekten«.

Med baggrund i bogen Ledighed og ledighad – kritisk analyse af et politisk normskred (2013) belyses, hvordan synet på ledige har ændret sig frem og tilbage fra 1500-tallet og frem til det 21. århundrede og undersøger konsekvenserne af moderne form for motivation og trusler.

Praktiske detaljer, bestilling og pris > kontakt Rune Engelbreth Larsen

 

Print Friendly
ANBEFAL OG DEL Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone