Vi er et nedslag blandt arter, et ekspanderende krater; afgrunden, gabet og sluget, der vokser — overforbruget.
Mennesket eksproprierer, og Egosaurus regerer.
Bestil: 149 kr. inkl. porto MobilePay: 40 88 52 25
Egosaurus “kredser om naturoplevelse og natursyn, men har også kritiske refleksioner over Corona-, klima- og biodiversitetskriserne. Digtsamlingen giver i rim og rytmer naturen en stemme på en ligefrem og forståelig måde” (Natur & Miljø, Danmarks Naturfredningsforening; september 2022).
Egosaurus handler om naturens genfortryllelse og alle dens kontraster — ikke mindst biodiversitetskrisen og klimakrisen. Men også om Coroana, og hvorvidt der muligvis er en vigtig og gavnlig lære af hendes hærgen? Og om dinosaurer og løver, om genkomne bisoner og ulve, om bølger med øjne og et hav af kys, om stenalderjægere på jagt, om Odin, Freya og Loke og om forvandlinger til heste og bjørne. Om blade og blomster på kinder, om meteornedslag og overforbrug, om ravnefag og havfruer, om heksens genkomst — og om truslen fra Egosaurus …