Ånd

Jeg tror, at Gudsbegrebets teologiske trakasserier om den eneste rette ensretning

gør det for snævert indlejret i alskens skoler til at undgå afklapsning og firkantet indkapsling –

derimod er ånd et præferencefrit begreb i en bredere metafysisk meningsudveksling.

Jeg tror derfor, at begrebet ånd kan være tentativt anvendeligt og uden for megen slagside,

hvad enten vi hver især måtte foretrække at bekræfte, betvivle eller bastant bestride

hele molevitten af svært begribelige opfattelser i metafysikken og mystikken,

som kloden over og historien igennem har trodset dele af logikken og mekanikken.

Personligt tror jeg, at der er brahminer, rabbinere, imamer, shamaner, præster og præstinder,

som fra tid til anden har besøgt eller fået besøg fra et uendeligt åndeligt kontinent,

hvilket mange måske beklemt eller bekvemt har glemt, eller som i dag blot er de fleste ubekendt.

Jeg tror, at ånd er oplevet af middelaldermagikere og renæssancehermetikere,

for ikke at nævne mange århundreders kendte og ukendte alkymister og okkultister –

også selv om deres tro ikke har fulgt de fire evangelister og kirkens protagonister.

Jeg tror rent faktisk, at historien rummer en vrimmel af spor,

der sommetider peger hinsides hverdagens himmel og jord.

Det betyder ikke, at jeg tror på hvem som helst,

der tror eller engang har troet på hvad som helst.

Men jeg tror, at vi er mange, der stadig kan lade os hæmme af troens myndighed eller vanens øvrighed

og derfor kan underkende den fulde rækkevidde af troens rummelighed og eklektisk selvstændighed.

Jeg tror, at nogle troende tror på lidt for meget, fordi de tror på alt det, kleresiet kanoniserer,

men også at nogle troende tror på alt for lidt, fordi de kun tror på det, institutioner cementerer.

Jeg tror, at både fortiden og nutiden rummer et stort, righoldigt og relevant religionspotentiale,

som en del ønsker at få i tale, og som rækker ud over de troendes kanoniserede kabale –

men som dog ikke af den grund er mere eller mindre utidssvarende end bibelsk kildemateriale.

Rune Engelbreth Larsen: Ararat (2019)