Autoriteter

Jeg tror ikke, at viften af nye eller genopstandne trostraditioner
har gavn af at kopiere de uforsonlige konfrontationer i det små,
der er fejet igennem diverse religioner og nationer i det store.

Jeg tror ikke, at tidens udforskere af åndelige destinationer
har grund til eller gavn af at insistere på deres egen ophøjethed,
blot fordi en række af de historiske konfessioner og trosfraktioner
har fundet påskud for at insistere på deres egen ufejlbarlighed.

Jeg tror hverken, at man skal kaste sig for fødderne af eller tage sig til hovedet over nye Buddhaer og andre lamaer,
der tilbyder hver deres karismatiske teknikker til meditativ, stillesiddende og bevidsthedsudvidende harmoni.

Jeg tror heller ikke, at man behøver at kanonisere tidens største autoritet eller autenticitet
blandt alverdens Castanedaer og andre aficionadoer af nyfortolket shamanisme og paganisme.

I det hele taget tror jeg ikke, at nogen behøver forholde sig med autoritær eksklusivitet
til det ene eller andet esoteriske systems skær af kabbalistisk og alkymistisk subtilitet,
eller doktrinært til denne eller hin meditative metodes aura af østlig spiritualitet.

Jeg tror, at det hvor som helst og når som helst er en god idé at læse og lære,
men at præster og guruer er overflødige i den åndelige sfære,
hvor der er nogle helt andre lærere og helt andre relationer i gære.

Lad os ikke sætte proppen i igen, nu hvor ånden er ude af flasken, og kanonisere nye autoriteter,
men lad os omvendt udogmatisk konstatere, at ånd simpelthen fluktuerer, og individualitet varierer.

Jeg tror, at den, der studerer, mediterer og ritualiserer ud fra én tro og metode,
som regel oplever fænomener, der falder inden for rammerne af sin egen tro og kode,
og således bekræftes ufuldstændigt i en falsk fuldstændighed af netop den tro og metode.

For uanset hvilken åndelig sandhed eller modsandhed du mener at finde og kende,
og om din tro stammer fra en anden realitet og er kommet dig personligt i hænde,
er der en væsentlig paradoksalitet, det næppe er helt uvæsentligt at erkende:

En anden skuer en anden sandhed, der er helt modsat,
og bliver præcis lige så overbevist og stålsat,
så tøv lidt – tro ikke alt, du ser, uanset hvor værdsat.

Jeg siger det ikke, fordi det ikke er sagt af fler’,
men fordi det selvfølgelig ikke mindre gælder dér,
hvor det meste er pyntet med åndens farverige fjer.

Der er ingen fuldkommenhed, intet eviggyldigt ledemotiv og ingen kollektiv vej,
men et eller andet sted er der formentlig et personligt perspektiv, der fungerer for dig.