Det fri

Jeg søger dig og følger efter dig,
når du er fjern som horisontens duft,
når du er nær som rummet rundt om mig,
og ser og mærker dig i jord og luft.

Men af og til er vi som vand og ild,
og uden sammenhæng som land og by,
og du kan være lunefuld og vild,
men også sky og mild, forsagt og bly.  

Du gløder blødt, når årets glød går ud,
og solen strejfer dine kurver fladt.

Den mørke tid er du min vinterbrud,
den lyse tid er vores bryllupsnat.

Jeg digter dig, dit væsen, din statur,
jeg læser dig i bladets tegn, natur.