Frøet

Hvad er det, der spirer i skyggernes slugt,
   lyser og springer i flor
   og altid går mørket imod?

Hvad er det, der lindrer trods utugt og tugt,
   lever trods dødsfald og mord
   og heler trods tårer og blod?

Hvad er det, der rejser sig, selv under flugt,
   ulmer i nederlags spor
   og letter en ulykkes fod?

Hvad er det, der nærer som modstandens frugt,
   podes af trodsige ord
   og gødes af trængsler og mod?

Hvad er det, der planter sit frø uden fugt,
   hinsides kvælstof og jord,
   og ånder i flammer og sod?

Hvad andet end håb, der usynligt, men smukt
   griber, begejstrer og gror — 
   og blomstrer, hvor end det slår rod.