Humlen i det hele

Den gamle beværtning var skummel, og lugten var fad,
men tvivlen gav efter for tørsten  og øllet fra fad.

Bag baren stod kromutter pyntet med bryster, der bad,
og øjne, der falbød et kammer, en seng og et bad.

De drak og fortrak, og han sled som en ged, til han led
 og kvaltes ekstatisk af kvindens elastiske led.

Han skreg mellem spændstige hænder og tænder, der bed,
og spredte sin gødning i skødets eksotiske bed.

Rune Engelbreth Larsen: Cirklen og tangenten (2012)