Invitation
Hjerter, der undsiger spin og fiduser,
frembringer nærende værker, der mætter,
nystøbte guldhorn og gejst, der beruser,
indgyder håb, inspirerer, forjætter.
Bøger, der brænder som havets meduser,
afsætter dogmer og former en kætter;
mejsler, der føder, hvad marmoren huser,
sprænger cementen med ukrudtsbuketter.
Kunst og lyrik frem for modens pamfletter,
åbner kulturens kanaler og sluser,
prikker og skubber til skabets skeletter.
Søstrene optrevler knuder og ruser,
søsætter digteres drømmekorvetter:
Danmark, en havn for de hjemløse muser.
Rune Engelbreth Larsen: Cirklen og tangenten (2012)
De græsk-romerske muser var hjemløse i middelalderen, var opfattelsen blandt de digtere, der i det 14.-15. århundrede gav dem et nyt hjemsted i den italienske renæssance. I det 16. århundrede inspirerede samme idé en række danske digtere, bl.a. Erasmus Lætus, Hans Frandsen og Hans Jørgensen Sadolin, hvis poetiske translatio musarum (overførsel af muserne) forsøgte at tiltrække dem hertillands. Én af dem, Urania, landede en overgang på Hven, skal vi tro Tycho Brahe, men ellers blev de inspirerende søstre nok skræmt bort af reformationens ortodoksi. Måske på tide at invitere dem til Danmark igen i det 21. århundrede? Tilegnet Petrarcas ven, Søren Sørensen.