Jeg løber en tur i det fri,
fornemmer et digt på min sti
og runder en sø på en sky,
der opløser fødder af bly.
Derude, hvor sindet er tømt,
og alt synes mindre på skrømt,
hvor hjernen og luften er klar
og åbner naturens bazar,
hvor kroppen er afspændt og mør,
og rimtågen løfter sit slør,
hvor ulmende tanker får liv,
og stroferne svajer som siv.
Mit løb er en lyrisk disciplin,
min rastløse ånds medicin:
jeg løber langs søen og ser
et vers dale ned som en fjer.