Kurvernes renæssance

Spørgsmålet om smag og behag er delikat  hver har sin præference:
min er til kultur med kontrastfulde kulører og ekstravagance.

Spar på linealer og vaterpas, farvel til betondekadence;
kasserne og klodserne ensretter den sidste naturreference.

Hellere arkitekter med flair for en organisk kulturalliance,
byskove og søer med øer og skulpturer i visuel trance.

Fortorve, der snor sig, og bygninger med kurver af glemt elegance,
feminine kupler og maskuline tårne i klassisk romance.

Søjler og gargoyler, fontæner med detaljer og spir med distance,
cirkler, arabesker og buer med spiraler  en rund renæssance.

Rune Engelbreth Larsen: Cirklen og tangenten (2012)