Et kvindebryst krones så sirligt og smukt af et hindbær
– og smager
Beskyttes af klæder, der antyder mindre end godt er
– og nager
Et kvindebryst føles så blødt som en svalende skovbund
– og dulmer
Det blideste strøg er som gnister, der gløder i bålet
– og ulmer
Et kvindebryst hæver og sænker sig, hver gang hun ånder
– og pryder
En sveddråbe zigzagger ned langs en kurve og ægger
– og syder
Et kvindebryst lindrer det sind og den hånd, det berører
– og trøster
Kan noget mon opløfte ret meget mere end dette?
– to bryster