Moder Natur (digt)

Jeg er Natur. Nogle kalder mig Moder Natur. 

Jeg har været her i milliarder af år. Mennesket har blot været her i et par hundredtusind år. Selv er du her måske i et århundred?

Men du er en del af mig, og jeg er en del af dig.

Jeg er alle de millioner arter, som kravler, kryber, hopper, går, gror, svømmer og flyver her på kloden. 

Men de fleste kender mig som – Natur.  

Jeg er i oceaner, søer og vandløb, under himlen, på jorden og under jorden. I verden, i Europa, og i Danmark.

Jeg er Danmarks artsrigdom – mere end 33.000 forskellige arter. Jeg er mangfoldigheden af liv og variationen af levesteder – jeg er biodiversitet.

Jeg er tranerne, der danser i moser og vådområder om foråret, og kongeguldsmeden, der transformeres fra larve til flyver. 

Jeg er de vældige vandreklitter, der ruller ind over klitlandskabet, de krogede ege, de snoede vandløb og de krumme odder. 

Jeg er kronhjorten, der brøler i brunst, og orkideerne, der skyder frem på engen og i skovbunden. Jeg er mosser, laver og svampe.

Men jeg er trængt. 

Mange arter er uddøde eller er ved at uddø, og mangt et levested er forarmet eller helt forsvundet. 

Jeg savner lidt mere plads. Jeg har brug for lidt mere plads. For jeg er ikke stilstand, men forandring.

Husk på, at jeg jo også er stormfald, vindbrud, klinter i skred og enge, der oversvømmes. 

At jeg er træer, der ældes, forfalder, falder og formuldes. Og at jeg også er de mange forskellige arter, der lever under – og er afhængige af – al denne dynamiske foranderlighed.

Jeg kræver egentlig ikke så meget. Jeg savner bare lidt mere plads til at være natur på mine egne præmisser. 

Lidt friere, lidt mere varieret og lidt vildere. 

Pas godt på mig. Pas godt på os. Lad os blive lidt bedre til at deles om pladsen.

Så er jeg endnu mere farverig, foranderlig og forunderlig.

Og husk på, at min artsrigdom også er din oplevelsesrigdom. 

Jeg er Natur. Nogle kalder mig Moder Natur.