Præludium

Der er sat et punktum for en monopol-institutions trosprivilegium,
men dér, hvor ånden pibler ud af flasken i et nyt og uvant præludium,
opstår dog ikke kun et nyt trosspektrum – men også et vist sammensurium.

Et rivende marked for esoterisk analyse og behandling udnytter samme momentum,
men rummer også en urimelig mistillid til videnskabernes standarder og curriculum –
selv udvandede vandpræparater og tossede traumeapparater finder et stort publikum.

Der er clairvoyante seere, som gerne leverer
alle de tidligere liv, en god fantasi kan kapere;
der er tv-prædikanters svimlende svindel-successer
og online-oraklers dubiøse forretningsideer.

Humbug er jo en uundgåelig nabo til al slags magtrum,
og da magt altid er på udkig efter et større spillerum,
hvor som helst handel og politik finder et velegnet husrum,
angler humbug naturligvis også efter troens himmelrum.

Dog er ikke ethvert hjerterum et gabende tomrum, der er åbent for alskens krejleri,
og derfor er al handel og politik trods alt ikke befængt med lutter bondefangeri.

Tilsvarende er der ingen god grund til at bortforklare enhver åndelighed
som blot og bart blændværk baseret på skinbarlig enfoldighed og uvidenhed –
blot fordi bluff og bedrag står beredvilligt på bedding i bred almindelighed.

Og selv om en stor del af de foreliggende
   forklaringer forekommer utroværdige,
er ikke enhver af de bagvedliggende erfaringer af
   den grund altid usandfærdige.

Jeg har set varianter af overordentlig opfindsomme
former for helbredelse af skavanker og sygdomme
og kan end ikke i mit mest mistænksomme
hjørne dømme enhver af de mest tvivlsomme
trosformer helt uvirksomme.

Hvad skal man da tro om al den slags ånd og tro –
er det alt sammen bare placebo, monstro?

Måske er det vigtigste ikke at være den rette betegnelse tro, men om vi også kan konstatere, at det faktisk af og til fungerer? Og det vil jeg nok gå så vidt som til at tro, at det faktisk af og til gør.

Betyder det, at det hele er hip som hap, og er sort med andre ord hvidt, og er hvidt sort?
Det er vist at gå lidt for vidt – en del af det, vi tror og mener og ser, er vel blot et afbidt udsnit
af et mulighedsspektrum, der trods alt har mere kolorit end et kategorisk snit i sort og hvidt.