Psykedelika

Der er en ret iøjnefaldende absurditet ved vores modernitet og rationalitet,
der kan befordre borgeres brug af lykkemedicin og bjerge af penicillin til raske svin;
altimens andre drages af en paradoksalitet, der opsøges i en anden realitet –
og opleves under virkelighedsudvidende brug af blandt andet meskalin og psilocybin.

I teorien.

Jeg mener naturligvis ikke, at hver en omgang med DMT
ligner en åndelig dannelsesrejse og afgang med DSB,
eller at hver en bruger af psykofarmaka er en misbruger,
og at hver eneste kop ayhuasca drikkes af en viis bruger.

Jeg tror blot heller ikke, at en svampehallucination eller ayhuasca-vision
behøver at være spor mindre åndelig end en zenbuddhistisk klosterinspiration
skønt oplevelsen måske fluktuerer mere ved hallucinogeners intervention.

”Jeg tror, at søgende af vidt forskellig åndelig observans
kan erfare fænomener hinsides fornuftens dominans
med eller uden hjælp fra en euforiserende stimulans.

Jeg tror, at visioner i nogle tilfælde udløses af gentagede skriftsteders melodi,
i andre tilfælde folder sig ud under meditative processers lydløse harmoni,
og i atter andre tilfælde udspringer af dansens eller trommens rytmiske monotoni.

Jeg tror også, at visioner kan overvælde med pludselig spontanitet,
at de kan ledsage et møde med et kunstværks æstetiske sublimitet,
at de kan følge af ekstasen under seksualitetens intimitet,
og at de kan bjergtage midt i naturens gennemtrængende intensitet.