Tilsynekomster

Jeg tror, at nogle finder eller genfinder

en sælsom, men hjælpsom åndelig stifinder,

der spinder tråde fra gamle barndomsminder

og måske lægger helt nye spor og skinner.

Jeg tror på relevansen af min sekteriske ungdoms åndelige kontakter,

skønt den slags vel fortsat forarger hoveder med hang til hollywoodske heksejagter

og vilde vrangforestillinger om perverse pagter med ondskabsfulde magter.

Andre undgår selvbestaltede trosvagter,

vælger bare at gå stille med dørene,

privatiserer de åndelige takter,

sparker i tavshed offentlighed til hjørne

og udvikler selv deres egne trosakter –

givetvis også det mest saliggørende.

Jeg tror, at ånden kan flyde frit og uafhængigt af autoriteters forkyndelse

og invitere og inspirere individuelt uden guruers godkendelse –

i det mindste er det min egen erkendelse og umiddelbare trosbekendelse.

Jeg tror på pålidelige medmenneskers åndelige overtrædelser af normalitetens morallov og rationalitetens lukkelov,

når de indimellem er på svampe i en nåleskov, indtager hallucinogener fra en regnskov eller ser verden udvides under elskov.

Jeg kender en ret vild, men meget mild kunstnerinde, der af og til bare drømmer om at forsvinde,

men samtidig har alverdens verdener på sinde og gerne åbner døre til kvinder derinde,

hvor en tålmodig vejleder venter på at finde et par nye og skarpe øjne til den blinde.

Jeg kender et par kærlige familiemennesker, der ofte drager derhen, hvor udad begynder indad,

men hvor både indad og udad, nedad og opad er meningsløse retninger at bevæge sig henad,

når man rejser ad psykedeliske veje uden at rejse sig og hverken kommer bagud eller fremad.

Jeg kender en rationel filosof, der blev healer, da han blev ramt af en kraft, som føltes hinsidig,

men også mere end almindeligt fornuftsstridig, skønt dens gavn er konkret og totalt dennesidig.

Jeg kender en platindansk fysiker, der kom retur fra latinamerikansk kultur og natur;

her fandt han rekvisitter, riter, rytmer og en livlig kvindelig ånd, der havde ligget på lur,

og inviterede hende ind i sit hjem og sit liv, hvor hun er alt andet end en sagnfigur.

Jeg kender en kærlig billedskaberinde, hvis rummelige sind huser flere personligheder,

heriblandt en både åbenhjertig, ilter og lidenskabeligt elskovssøgende herskerinde,

der imidlertid også er en særdeles velintegreret, meget vis og vidende veninde,

og som hverken bør eksorceres eller elektrochokeres til et flakkende og fortrængt minde.

Jeg tror på sindets følsomme bånd og opmærksomme kræfter, der changerer, alt efter hvordan vi ser –

under visse vinkler som nænsomme hove, varsomme poter, agtsomme øjne og ilsomme fjer,

når de guider os gennem vildsomme landskaber med sælsomme visioner og hjælpsomme ideer.

Jeg tror, at flere, som enten mediterer eller ritualiserer mere,

accepterer, at indersiden af kulturen og naturen kan invertere

og levere andet og mere end den yderside, vi almindeligvis ser.

Nogle rekonstruerer sejd og andre gamle shamanistiske ting og sager,

genopdager og genoptager blandt andet den gammelnordiske trolddomslære,

ærer og lærer af naturens egne kræfter og dyrker åndens sære sfærer.

Nogle finder sammen for at sammenflikke specifikke gamle skikke med klassiske drikkehorn og nye sprogkoder,

hvor gydjer og goder atter leder blóter til nordiske guder i lysåbne skove ved rislende åer og floder.