Efterårsjævndøgn

Naturen må stride og årstider glide,
et endeløst kapløb, en tidskonkurrence, 

skønt ingen af den grund behøver at lide.
Den flygtige sølvmånes ekstravagance

begynder igen at fortrænge og spidde
den skærende sol på den dagblå fajance,

hvis fronter konstant er i færd med at skride.
Et halvårligt møde, en jævnbyrdig chance,

gi’r tusmørkets dronning og lysets snehvide
et kortvarigt helle, et døgn i balance,

hvor natten og dagen står side om side.
Ved modpolers sjældne forsoningsseance

forandrer og afmærker året i tide
et nyt equilibriums stjålne romance.