Forårsjævndøgn

Et nyt equilibriums stjålne romance
forandrer og afmærker året i tide
ved modpolers sjældne forsoningsseance,
hvor natten og dagen står side om side.

Et kortvarigt helle, et døgn i balance,
gi’r tusmørkets dronning og lysets snehvide
et halvårligt møde, en jævnbyrdig chance,
hvis fronter konstant er i færd med at skride.

Den skærende sol på den dagblå fajance
begynder igen at fortrænge og spidde  
den flygtige sølvmånes ekstravagance,
skønt ingen af den grund behøver at lide.

Et endeløst kapløb, en tidskonkurrence,
naturen må stride og årstider glide.

Rune Engelbreth Larsen: Cirklen og tangenten (2012)

En sonetkrans består af 15 sonetter, der som bekendt skal opfylde visse kriterier for at være en krans. Ovenstående digt er en lillesøster til sonetkransen: sonetringen. En sonetring er én sonet, der rummer to sonetter, idet denbåde kan læses forfra og bagfra (dvs. nedefra og op). Læser man sonetten Forårsjævndøgn nedfra og op, opstår en ny sonet, Efterårsjævndøgn, som også kan læses i almindelig læseretning her: Efterårsjævndøgn.