Sommersolhverv

Når tiden på ny haler ind på sin hale,
forcerer et buldrende skyggefyldt rige

de solgyldne gry med den lysende tale
og byder dem sagte, men dagligt at tie.

De hviskende stjerner i nætternes dvale
fordriver nu ublidt, men helt uden svie

den daglige sol og dens blændende sale
til kanten af døgnrytmens yderste dige.

Den bølge, der atter er nødt til at dale,
har nået sit klimaks og nulstiller lige

pendulet, som runder sin halvårsfinale.
Momentummet vender, det gamle må vige,

markeres af årstidens saltomortale,
et solhverv, et zenit, en evig intrige.

Rune Engelbreth Larsen: Cirklen og tangenten (2012)

En sonetkrans består af 15 sonetter, der som bekendt skal opfylde visse kriterier for at være en krans. Hermed introduceres en lillesøster til sonetkransen: sonetringen. En sonetring er én sonet, der rummer to sonetter, idet denbåde kan læses forfra og bagfra (dvs. nedefra og op). Læser man ovenstående sonet nedfra og op, opstår en ny sonet, som også kan læses i almindelig læseretning her: Vintersolhverv

Sonetringen findes også som videodigt: Solhverv