Vintersolhverv

Et solhverv, et zenit, en evig intrige,
markeres af årstidens saltomortale,
momentummet vender, det gamle må vige.
Pendulet, som runder sin halvårsfinale,

har nået sit klimaks og nulstiller lige
den bølge, der atter er nødt til at dale
til kanten af døgnrytmens yderste dige.
Den daglige sol og dens blændende sale

fordriver nu ublidt, men helt uden svie
de hviskende stjerner i nætternes dvale
og byder dem sagte, men dagligt at tie.

De solgyldne gry med den lysende tale
forcerer et buldrende skyggefuldt rige,
når tiden på ny haler ind på sin hale.