Grundfjeldets støbning

Danmark er havfruens blågrønne hjemland,

blødt mellem Grenen og Hammeren udstrakt.

Borte er urtidens glødende tilstand,

hærdet før nutidens landskab var fuldbragt.

 

Grundfjeldet støbtes i kaos og flammer,

floder af lava før fødslen af Eva.

Smeltende sten blev til sydende rammer,

alfa og magma og ild og omega.

 

Klippegrund straktes og størknede langsomt,

jordkloden led af tektoniske smerter –

verden brød frem af en ulmende brandtomt:

 

Det, der blev havfruens urgrund i Norden,

udsprang af sydlige bjergkæders hjerter,

Danmark blev undfanget dybt under jorden.

 

Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)

Foto: Rune Engelbreth Larsen
• GRUNDFJELDETS STØBNING er den første sonet i sonetkransen DANMARKS KRANS. En sonetkrans består af fjorten sonetter, der skal opfylde visse kriterier: Sidste strofe i hver sonet skal også være første strofe i den følgende sonet, og sidste strofe i den fjortende sonet skal også være første strofe i kransens første sonet. Dermed er alle sonetter forbundet, og kransen er ‘sluttet’. Endelig tilføjes en femtende sonet, den såkaldte mestersonet, som består af de fjorten sonetters slut-strofer. Læs den næste sonet i kransen her: LANDSKABETS RYGRAD (2).