Danmark er havfruens blågrønne hjemland,
blødt mellem Grenen og Hammeren udstrakt.
Borte er urtidens glødende tilstand,
hærdet før nutidens landskab var fuldbragt.
Grundfjeldet støbtes i kaos og flammer,
floder af lava før fødslen af Eva.
Smeltende sten blev til sydende rammer,
alfa og magma og ild og omega.
Klippegrund straktes og størknede langsomt,
jordkloden led af tektoniske smerter –
verden brød frem af en ulmende brandtomt:
Det, der blev havfruens urgrund i Norden,
udsprang af sydlige bjergkæders hjerter,
Danmark blev undfanget dybt under jorden.
Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)