Øjet forføres og fyldes af attrå,
blændes af blanke besnærende blade,
spiddes af lysklingers snit i det skyblå,
heles af skovsøers perlende flade.
Foråret synes lidt urealistisk
oplyst af neon, computerbehandlet;
blitzgrønt, skønt ikke specielt futuristisk,
alt er skam ganske naturligt forvandlet.
Vinterens død skaber nyt liv, der dirrer,
vågner og vakler, på ny transformeret,
rodfæstes, gror og får afkom, der spirer.
Landet fornyes, når årstiden letter,
løvet er mildest talt mildt eksalteret,
våren er vinterens evige kætter.
Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)
FORÅRETS KLINGER er den niende sonet i sonetkransen DANMARKS KRANS. En sonetkrans består af fjorten sonetter, der skal opfylde visse kriterier: Sidste strofe i hver sonet skal også være første strofe i den følgende sonet, og sidste strofe i den fjortende sonet skal også være første strofe i kransens første sonet. Dermed er alle sonetter forbundet, og kransen er ‘sluttet’. Endelig tilføjes en femtende sonet, den såkaldte mestersonet, som består af de fjorten sonetters slut-strofer. Læs den næste sonet i kransen her: SOMMERENS VINGER (10).
2010. Udsolgt. Gratis ebog. Alle digte online
• Jeg drømte mig en drøm • Grundfjeldets støbning • Landskabets rygrad • Slotsgavles kridtspir • Krigstidens kurver • Afklædte skove • Udørk med perler • Spirende tegnsæt • Gendigtet udsigt • Forårets klinger • Sommerens vinger • Løvfaldets ildskær • Vinterens genfærd • Arven bevæges • Bølgende havland • Havfruens Danmark • Apologi •