Udørk med perler

Skovklædt engang, gradvis afklædt som hede,

vildeste vildmark, uvejsom og øde.

Jorden var mager, og ingen blev fede,

skønneste udørk, men sparsom på føde.

Endnu ses vidtstrakte blicherske stepper,

strålende særegne farvebalancer;

lyngens og småkrattets bølgende tæpper,

gråbrune, lilla og grønne nuancer.

Lysåbne landskabers fine facetter,

tyttebær, blåbær og swotbær, der frister,

matsorte prikker og røde pailletter.

Lynglandets gaver er svære at modstå,

smukkest i disen, når daggryet brister –

glinsende perler og dug på et græsstrå.

Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)