Arven bevæges

Arven bevæges og opløser stilstand;

røster og ånd fra kulturskattens gemmer

hvisker endnu, trods århundreders afstand,

brogede vifters mangfoldige stemmer:

 

Havfruen, Holger, Aladin og Hamlet,

Pelle Erobreren, Uffe hin Spage,

Lykke-Peer, Ditte og andre forsamlet,

svaner og ællinger, stærke og svage.

 

Nogle er rundet af sære mirakler,

nogle er udstødte, modige, vise,

andre er oprørske nørder, der vakler.

 

Træk af en arv, en empatisk dansk lovsang,

digte og sagn, der fortjener reprise,

scenen er sat i et vindfang med søgang.

 

Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)

Foto: Rune Engelbreth Larsen

ARVEN BEVÆGES er den trettende sonet i sonetkransen DANMARKS KRANS. En sonetkrans består af fjorten sonetter, der skal opfylde visse kriterier: Sidste strofe i hver sonet skal også være første strofe i den følgende sonet, og sidste strofe i den fjortende sonet skal også være første strofe i kransens første sonet. Dermed er alle sonetter forbundet, og kransen er ‘sluttet’. Endelig tilføjes en femtende sonet, den såkaldte mestersonet, som består af de fjorten sonetters slut-strofer. Læs den næste sonet i kransen her: BØLGENDE HAVLAND (14).