Sommeren lufter kontrasternes holmgang,
spænder fra tørke til tordenkaskader,
lynildens, solens og regnskyllets samklang,
pisker og kæler for bakker og flader.
Dagene aftager, sommeren segner,
blade med gnister af ild kolliderer,
skovene brænder, og daghimlen blegner,
løvets bordeauxrøde skær eksploderer.
Stormene rejser sig, rusker og blæser,
fejende henover fastland og øer,
renser og udtynder, hviner og hvæser.
Falmende udfases flammepaletter,
falder som bladenes sidste kulører;
efterårsfarverne lutrer og sletter.
Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)