Efterårsfarverne lutrer og sletter,
vinterens lys er et affarvet genfærd;
mørket forsølves af iskolde nætter,
året forgår under sollysets fravær.
Cirklen er sluttet, men året roterer:
Årstiders akter og samfundets pagter
opblomstrer, afblomstrer, dør og markerer
tidsåndens skiftende anslag og takter.
Solhjulet, korset, hammeren, kronen,
landet har huset et væld af symboler,
stjernen og halvmånen, seglet og tronen.
Danmark forbliver et vekslende vejrland,
præget af mange forskellige poler,
arven bevæges og opløser stilstand.
Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)