Vinterens genfærd

Efterårsfarverne lutrer og sletter,

vinterens lys er et affarvet genfærd;

mørket forsølves af iskolde nætter,

året forgår under sollysets fravær.

 

Cirklen er sluttet, men året roterer:

Årstiders akter og samfundets pagter

opblomstrer, afblomstrer, dør og markerer

tidsåndens skiftende anslag og takter.

 

Solhjulet, korset, hammeren, kronen,

landet har huset et væld af symboler,

stjernen og halvmånen, seglet og tronen.

 

Danmark forbliver et vekslende vejrland,

præget af mange forskellige poler,

arven bevæges og opløser stilstand.

 

Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)

Foto: Rune Engelbreth Larsen

VINTERENS GENFÆRD er den tolvte sonet i sonetkransen DANMARKS KRANS. En sonetkrans består af fjorten sonetter, der skal opfylde visse kriterier: Sidste strofe i hver sonet skal også være første strofe i den følgende sonet, og sidste strofe i den fjortende sonet skal også være første strofe i kransens første sonet. Dermed er alle sonetter forbundet, og kransen er ‘sluttet’. Endelig tilføjes en femtende sonet, den såkaldte mestersonet, som består af de fjorten sonetters slut-strofer. Læs den næste sonet i kransen her: ARVEN BEVÆGES (13).