Danmark blev undfanget dybt under jorden,
født på et kridtleje, frembragt af havvand;
frosten var Dana en medsammensvoren,
vindblæst og kurvet, et kvindeligt ravland.
Skovklædt engang, gradvis afklædt som hede,
glinsende perler og dug på et græsstrå.
Skattene venter enhver, der vil lede,
øjet forføres og fyldes af attrå.
Våren er vinterens evige kætter,
sommeren lufter kontrasternes holmgang,
efterårsfarverne lutrer og sletter.
Arven bevæges og opløser stilstand,
scenen er sat i et vindfang med søgang:
Danmark er havfruens blågrønne hjemland.
Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)