Forårets klinger

Øjet forføres og fyldes af attrå,

blændes af blanke besnærende blade,

spiddes af lysklingers snit i det skyblå,

heles af skovsøers perlende flade.

Foråret synes lidt urealistisk

oplyst af neon, computerbehandlet;

blitzgrønt, skønt ikke specielt futuristisk,

alt er skam ganske naturligt forvandlet.

Vinterens død skaber nyt liv, der dirrer,

vågner og vakler, på ny transformeret,

rodfæstes, gror og får afkom, der spirer.

Landet fornyes, når årstiden letter,

løvet er mildest talt mildt eksalteret,

våren er vinterens evige kætter.

Rune Engelbreth Larsen: Danmarks krans (2010)